Serviceassistentuddannelsen giver dig viden og færdigheden inden for følgende kompetencer:
- Planlægge, udføre og vurdere professionel erhvervsrengøring, der sikrer en god hygiejne og et godt indeklima med respekt for brugerne. (Trin 1 – rengøringstekniker)
- Bistå relevante faggrupper på hospitaler, plejehjem og andre institutioner med bruger relaterede opgaver. (trin 2 – specialet hospitalsservice)
- Varetage enkle kontorfunktioner og mødeservice i privat og offentlige virksomheder. (Trin 2 – specialet virksomhedsservice)
- Tilberede og anrette lettere retter. (Begge specialer)
Adgangskrav
Kravet for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, som gælder både unge og voksne, er at du har mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.
Kravet fraviges, hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Varighed
Uddannelsen varer fra 2 år til 2 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet.
Uddannelsen består af to trin:
- Trin 1 rengøringstekniker – 1 års hovedforløb for de unge – heraf 12 uger på skole.
- Trin 2 serviceassistent – 6 måneders hovedforløb for de unge – heraf 12 uger på skole.
Trin 2 serviceassistent har desuden to specialer:
- Hospitalsservice
- Virksomhedsservice
Nedenfor ser du en vejledende struktur for gennemførelse af uddannelsen til serviceassistent.
Grundforløb | |
GF 1, skole 20 uger | GF 2, skole 20 uger |
Trin 1 Rengøringstekniker | Trin 2 Serviceassistent | |||||
Skole 6 uger | Praktik | Skole 6 uger | Praktik | Skole 6 uger | Praktik | Skole 6 uger |
Du kan læse mere om erhvervsuddannelsen til serviceassistent på nedenstående link:
Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til Serviceassistent, gældende den 1. august 2019
Uddannelsesordning Serviceassistent, gældende den 1. august 2019